jan 29, 2026
Hvad er forskellen på kornstørrelser på slibebånd?
Måske kender du følelsen: Du spænder et nyt slibebånd på båndpudseren, starter maskinen – og efter få sekunder står du med enten en overflade fuld af dybe riller eller et stykke træ, der er blevet glødende varmt. Hvad gik der galt? Svaret ligger oftere end du tror i det lille tal, der står trykt på bagsiden af båndet.
Kornstørrelsen – P40, P120, P240 og alt derimellem – er den skjulte faktor, der bestemmer hvor hurtigt du fjerner materiale, hvor glat din overflade bliver, og hvor længe dit bånd holder. Alligevel vælger mange det første og bedste slibebånd uden at vide, om det overhovedet passer til opgaven.
I denne artikel dykker vi ned i hvorfor kornstørrelser betyder noget, hvordan de måles, og hvilken du skal vælge til alt fra grov aflakering til spejlblank metalfinish. Uanset om du er gør-det-selv-entusiast eller professionel håndværker, lover vi dig insider-tips, der sparer både tid, penge og sandpapir.
Spænd sikkerhedsbrillerne – nu kører vi!
Hvorfor kornstørrelse betyder noget på slibebånd
Kornstørrelse – også kaldet grit – er et tal, der beskriver, hvor store de enkelte slibekorn er på båndet. Tallet refererer til antallet af sigtehuller pr. tomme, som kornene kan passere igennem under klassificeringen. Jo lavere tal, desto grovere korn og omvendt.
På en båndpudser påvirker kornstørrelsen fire helt centrale faktorer:
- Afvirkningsevne (materialefjernelse)
Grove bånd (f.eks. P24-P60) skærer hurtigt og fjerner tykke lag maling, lak eller metalskæl med få strøg. Det sker, fordi de store korn fungerer som små, aggressive “mejsler”, der tager dybe bid af emnet. - Overfladekvalitet
Fint korn (P150 og opefter) laver små, tætte ridser, som let kan pudses væk til en helt glat overflade. Det er her, du lægger fundamentet for en flot finish – eller for at lak og olie kan hæfte jævnt uden synlige slibespor. - Varmeudvikling
Når kornene bliver mindre, øges kontaktfladen, og friktionen stiger. Hvis du fastholder samme tryk og båndhastighed, kan fine bånd derfor udvikle mere varme end grove. For meget varme giver brændemærker i træ, misfarvning i metal og unødvendigt slid på både bånd og maskine. - Tidsforbrug
Et groft bånd sparer tid ved kraftig afvirkning, men kræver flere efterfølgende korntrin for at fjerne de dybe ridser. Et for fint bånd fra start kan omvendt tage uforholdsmæssigt lang tid at slibe med. Den rigtige kornprogression minimerer både slibespild og tidsforbrug.
Man kan sammenligne det med at vælge film til en aften i sofaen: Du får ikke samme oplevelse af en storladen krigsklassiker som af en finjusteret dramaperle. Har du brug for inspiration til sidstnævnte, kan du se de 10 bedste danske krigsfilm gennem tiderne – men på værkstedet er det kornstørrelsen, der bestemmer “genren” og resultatet af dit slibearbejde.
Det korte af det lange er altså: Vælg kornstørrelse med omtanke. Groft til hurtig afvirkning, medium til formgivning og fint til finish – og husk at justere tryk, hastighed og kornprogression, så du opnår den perfekte balance mellem effektivitet, overfladekvalitet og temperatur.
Skalaer og standarder: P-korn, CAMI og mikrometer
Når du køber slibebånd i Danmark, vil du som oftest se en “P” foran kornnummeret – P80, P120, P240 osv. Det står for FEPA-standarden (Fédération Européenne des Fabricants de Produits Abrasifs), som er den mest udbredte i Europa. Men på nettet eller i amerikanske manualer kan du støde på ustavede kornnumre – 80, 120, 220 – uden P; det er typisk CAMI (Coated Abrasives Manufacturers Institute). Samme tal betyder ikke nødvendigvis samme kornstørrelse, så det er vigtigt at kende forskellen.
Fepa p-skalaen i praksis
FEPA definerer kornstørrelsen som et gennemsnit af sigteåbninger og lasermålinger. Jo lavere tal, jo grovere korn – jo højere tal, jo finere.
| P-korn | Typisk partikeldiameter (µm) | Anvendelse |
|---|---|---|
| P40 | 425-500 | Groft afgratning, hurtig afvirkning |
| P60 | 250-355 | Fjernelse af gammel lak, grundformning |
| P80 | 190-265 | Grov formgivning, forberede finer |
| P120 | 125-160 | Udjævning før mellemslibning |
| P180 | 82-100 | Mellemslibning før finish |
| P240 | 58-72 | Fin træfinish, mat slibning af lak |
| P320 | 40-48 | Før polering eller klarlak |
| P400 | 30-40 | Mellemlagsslibning i autolak |
I hobby- og møbelsammenhæng stopper sortimentet ofte ved P240-P320, mens auto- og metalbearbejdning sagtens kan gå helt op til P800-P1200 på bånd.
Cami kontra fepa – Hvorfor tallet snyder
- CAMI 80 er grovere end P80 (typisk svarende til P60-P70).
- Fra CAMI 220 og opefter bliver forskellen endnu større – CAMI 400 svarer omtrent til P800.
- CAMI holder fast i den gamle “mesh”-logik fra sigter, mens FEPA måler reelle partikeldimensioner.
Ser du en amerikansk YouTube-guide, og de anbefaler “start at 120, end at 220”, skal du derfor tjekke, om der er et P foran tallet, før du bruger samme progression på din egen båndpudser.
Fra kornnummer til mikrometer
Vil du sammenligne forskellige standarder eller planlægge en helt præcis slibekæde, kan du konvertere til mikrometer (µm), som blot er den gennemsnitlige partikeldiameter:
- P60 ≈ 300 µm
- P120 ≈ 140 µm
- P240 ≈ 65 µm
- P400 ≈ 35 µm
Når du springer fra for eksempel 140 µm til 65 µm, mere end halverer du partikelstørrelsen – det er her, ridser fra det grove korn stadig kan gennemslå finishen, hvis du springer for hurtigt.
“open coat” vs. “closed coat”
Uanset kornnummer kan belægningen være:
- Closed coat – op til 95 % af overfladen er dækket af slibekorn. Giver aggressiv slibning og lang levetid på metal og hårdt træ.
- Open coat – kun 50-70 % er dækket. Det efterlader plads mellem kornene, så støv og harpiks kan slippe væk. Ideelt til bløde, harpiksrige træsorter (fyr, gran) og maling, hvor et closed-coat bånd ellers hurtigt “klatter til”.
På posen eller bag på båndet vil der som regel stå “OC” eller “open” for open coat. Har du problemer med tilstopning eller varme, kan et open-coat bånd i samme P-størrelse øjeblikkeligt løse det – uden at du behøver at gå grovere ned.
Husk, at kornstørrelsen kun er ét parameter. Bindemiddel, slibekornstype (aluminiumoxid, zirkon, keramik) og båndhastighed spiller ligeså stor en rolle for, hvor effektivt din båndpudser arbejder. Men med styr på P-skalaen, CAMI-forskellen og mikrometeroversættelsen undgår du de værste fejltrin fra starten.
Groft, mellem og fint korn – sådan arbejder de
Hvis du kun tænker “jo lavere tal – jo grovere”, har du ret, men du går glip af nuancerne. Hver korngruppe har nemlig sit sødsted, hvor netop den giver det bedste kompromis mellem afvirkning, kontrol og finish. Tabellen giver et hurtigt overblik, hvorefter vi dykker ned i detaljerne for træ, metal og lak.
| Korn (FEPA P) |
Primær funktion | Afvirkning | Typiske materialer | Tip om varme & tilstopning |
|---|---|---|---|---|
| P24 – P60 (groft) |
Hurtig fjernelse af materiale og grov formgivning |
Meget høj | Rust, svejsesømme, maling, ujævnt tømmer | Brug let tryk; tilstopning er sjælden, men varme kan blive et problem på metal |
| P80 – P120 (mellem) |
Udjævning, forberedelse til finish |
Mellem | Møbeldele, bordplader, knivemner | Hold båndet rent – støvpakker giver riller i blødt træ |
| P150 – P240+ (fint & ekstra fint) |
Finish, sløring af ridser, mellemslibning af lak |
Lav | Lakerede flader, finér, hårde metaller før polering | Lav hastighed og minimal friktion for at undgå brændemærker |
Hvordan grupperne opfører sig på forskellige materialer
1. Træ
- P24-P40: Bruges sjældent på finere snedkeri, men uundværligt til nedslibning af gamle gulvlakker, barkkanter eller skæve bjælker. Grovt korn river harpiksholdigt støv ud, så vælg “open coat” for at mindske tilstopning.
- P60-P80: Standardvalget til planing af massive emner før samling; efterlader spor, som let fjernes i næste trin.
- P100-P120: Giver ensartet overflade, hvor fiberrejsning stadig er kontrollerbar. Perfekt til møbeldele, hvor du vil påføre olie eller bejdse.
- P150-P180: Slører de sidste slibespor. På bløde sorter (fyr, gran) er P180 ofte nok før lakering, mens hårde sorter (eg, bøg) gerne slibes til P220.
- P240+: Kun til specielle finish som højglanslak eller tynd finér. For højt korn på blødt træ kan lukke porerne og give ujævn farveoptagelse.
2. Metal
- P24-P36: Fjerner svejseslagg, grove grater og rust. Zirkon- eller keramiske korn holder længst og tåler tryk.
- P40-P60: Formgivning af knivemner, klargøring før TIG/MIG-svejsning. Pas på varme; køl emnet eller brug lavere båndhastighed.
- P80-P120: Affasning af kanter, jævn overgang mellem svejsninger og plade. Kører du videre til polering, stopper du her.
- P150-P240: Forfining før glasblæsning, børstning eller spejlpolering. Aluminium kræver “open coat” aluminiumoxid for at undgå smearing.
3. Lak, maling og spartel
- P40-P60: Kun til hårde, tykke industrilakker. På almindelig møbellak vil du hurtigt skære igennem.
- P80-P120: Aflakering uden at grave for dybt i underlaget. For spartelopretning på bilkarosseri starter man typisk i P80.
- P150-P180: Klargøring før nyt lag grunding eller filler.
- P220-P320 (ekstra fint): Mellemslibning mellem laklag, hvor du blot vil matte overfladen. Brug let hånd eller lavt tryk; finere end P400 giver ofte problematisk vedhæftning.
Praktisk tommelfingerregel
- Vælg altid det groveste korn, der kan gøre jobbet uden at efterlade dybere spor end nødvendigt.
- Hop 50 % op i kornnummer for hvert step (fx P40 → P60 → P100 → P150) for at udjævne ridser effektivt.
- Stop, når du har den finish, der passer til den efterfølgende overfladebehandling – alt finere end det er tidsspilde, slide på båndet og ekstra støv.
Næste skridt er at matche kornstørrelsen med det rigtige slibemiddel (aluminiumoxid, zirkon eller keramik). Det tager vi i den kommende valgguide, men husk: det rette korntrin sparer både tid, bånd og bandlyser brændemærker.
Valgguide: Den rigtige kornstørrelse til dit projekt
Den rigtige kornstørrelse er nøglen til både hurtig afvirkning og flot slutfinish. Brug skemaerne herunder som tommelfingerregler – justér efter dine egne maskiner og materialer.
1. Aflakering / kraftig nedslibning
- P40-P60 – første “angreb” til at fjerne tyk maling eller lak.
- P80 – udjævner de grove slibespor.
- P120 – klar til ny grundbehandling eller videre opslibning.
- Træ: Vælg open coat aluminiumoxid for at mindske tilstopning.
- Metal: Brug zirkon for længere levetid og lavere varme.
2. Møbelrenovering (massivt træ og finer)
- P80 – fjerner gamle overflader uden at æde for meget materiale.
- P100-P120 – forbereder til efterbehandling.
- P150-P180 – ideelt før olie, voks eller bejdse.
- P220-P240 – til klarlak og højglans.
Tip: Stop ved P180 hvis du vil bejdse; finere korn kan lukke træets porer og give uens farve.
3. Bordplader i massivt træ
- P60 – retter skævheder og ridser.
- P100
- P150
- P180-P220 – sluttrin før olie eller lak.
Anvend keramiske bånd på hårde træsorter (eg, bøg) for hurtigere afvirkning og køligere slibning.
4. Trægulve
- P40 – gammel lak og ujævnheder.
- P60
- P80
- P100-P120 – før olie/lak.
Har du harpiksrige træsorter (fyr, lærk), så vælg altid open coat aluminiumoxid.
5. Kniv- og metalbearbejdning
- P36-P60 keramik – grov formgivning af klinge.
- P80-P120 zirkon – finpudsning af slibelinjer.
- P220-P400 aluminiumoxid – klargøring til polering eller videre håndslibning.
Tip: Brug lavt tryk og høj båndhastighed for at undgå anløbning (farveændring) på hærdet stål.
Hvornår vælger du hvilket slibekorn?
- Aluminiumoxid (AlOx) – alsidigt, billigt; bedst til træ, bløde metaller, maling.
- Zirkon (Zirconia) – selvskærpende, tåler højt tryk; ideelt til rustfrit stål, sejere legeringer og intensiv grovslibning.
- Keramik – den hårdeste type; holder længst, kører køligt; perfekt til hårde træsorter og værktøjsstål. Økonomisk ved store emner og højt volumen.
Gode huskeregler
- Spring aldrig mere end ca. 50 % i kornnummer (fx fra P60 til P120) – det giver ridser, som efterfølgende korn ikke fjerner.
- Lad båndet “gøre arbejdet”. For meget tryk = varme + hurtig slitage.
- Når skæreevnen falder, så skift båndet – tid er dyrere end forbrugsmaterialet.
Brugstips der forlænger levetiden
Et godt slibebånd koster ikke alverden, men tiden er dyr – og det samme er et ødelagt emne. Følg rådene herunder, så får du både flere meter ud af hvert bånd og en mere ensartet overflade.
- Indstil trykket – lad kornene arbejde, ikke motoren
For meget tryk kvæster kornene og skaber varme, som brænder både lak og træ. For lidt tryk giver for lang bearbejdningstid og polerer i stedet for at skære. Som tommelfingerregel skal du netop høre motoren gå en smule ned i omdrejninger, men aldrig lugte brændt træ eller metal. På båndpudsere med fjeder- eller gastryks-arm kan du ofte finjustere på håndskruen – start lavt og drej op til du mærker effektivt bid. - Match båndhastigheden til materialet
• Hårde metaller vil helst have høj periferihastighed (20-35 m/sek).
• Træ og bløde metaller klarer sig bedst mellem 8-20 m/sek.
• Lak og plast er varmefølsomme; gå helt ned til 4-10 m/sek og brug open coat-bånd for at undgå at pakke porerne.
Har din maskine trinløs regulering, så kvitterer båndet med længere levetid, når du finder den “kolde” zone hvor spåner flyver, men båndet ikke gløder. - Hold temperaturen nede
Varmen er fjenden nummer ét. Tip til at køle slibefladen:
- Slip trykket kort hvert 3.-5. sekund og lad luften suse ind.
- Slib i korte passager og giv båndet et “pusterum”.
- På metal: brug skærevæske eller aerosolkøling, hvis maskinen tillader det.
- På træ: sørg for skarpe bånd, så spånerne transporterer varmen væk.
- Undgå tilstopning (loading)
Harpiks, lak og aluminium fylder hurtigt mellemrummene mellem kornene. Forebyg ved at:
- Vælge open coat til harpiksrige og bløde materialer.
- Slå støvudsugningen til – det er 30 % køling og 70 % rengøring.
- Bruge en gummirens (“sliberens”) regelmæssigt mens båndet kører – et par sekunder pres mod båndet fjerner caked-on støv.
- Kør nye, fine bånd ind
Korn i P180+ er skarpere og mere spidse fra fabrikken. Giv båndet 5-10 korte passager på et stykke restmateriale med lavt tryk. Det “bryder spidserne” og minimerer risikoen for at ridse finish-emnet. - Hvornår skal båndet skiftes?
• Når du skal øge trykket mere end 25 % i forhold til frisk bånd for samme afvirkning.
• Når du kan se blanke pletter på kornfladen – det er slidte korn, der kun polerer.
• Når båndet klæber til emnet pga. varme, selv efter rensning.
• Ved mislyd eller hoppende gang; limsamlingen kan være svækket. Stop straks for at undgå båndbrud.
Med korrekt tryk, hastighed og løbende rensning kan et kvalitetsbånd nemt holde dobbelt så længe. Og husk: Et brugt bånd, der er for sløvt til grovslibning, kan ofte flyttes videre til et finere trin – så sparer du både penge og tid i slibekæden.
Fejl at undgå og hurtige FAQ
Der er få ting, der kan ødelægge et ellers vellykket sliberesultat hurtigere end dårlige vaner og små overspringshandlinger. Her får du de mest udbredte fejl – og løsningerne – samt en lynhurtig FAQ.
6 klassiske faldgruber (og hvordan du undgår dem)
- Springe korntrin
At gå direkte fra P40 til P120 ser måske ud som en tidsbesparelse, men ender ofte med tydelige ridser, der skal slibes væk senere. Følg en fornuftig progression (f.eks. P40 → P80 → P120 → P180). - Slibe på tværs af årerne
Især på bløde træsorter efterlader tværslibning et mønster, som bliver endnu tydeligere efter olie eller lak. Ret altid sidste pas mod åreretningen. - Brændemærker og varmepletter
For højt tryk eller for lav båndhastighed skaber friktion og varme. Løsningen er at:
– Lette trykket
– Øge hastigheden en smule
– Bruge friskere eller grovere bånd - Forkert belægning til harpiks‐rig træ
Harpiks fra fyr, lærk og gran klistrer sig til slibekornet. Vælg open coat-bånd (typisk 40 % mellemliggende plads mellem kornenes limpletter), så støv og harpiks har et sted at flygte. - Dårlig opbevaring
Fugtsvingninger får bomulds‐ eller polyestervævet til at krympe eller udvide sig. Opbevar bånd fladt eller ophængt i et tørt, tempereret rum (15-25 °C og 35-55 % RF). - Ukompatibel båndstørrelse
Et bånd der er 5 mm for kort, belaster lejerne; 5 mm for langt glider af tromlerne. Tjek altid producentens længde og bredde, før du klikker “køb”.
Hurtige faq
- Hvor tit skal jeg skifte bånd?
- Når afvirkningen falder markant, eller du skal øge trykket for at få samme effekt. Som tommelfingerregel holder et bånd 20-30 % længere, hvis du bruger støvudsugning og en gummirens.
- Kan jeg rense et tilstoppet bånd?
- Ja – brug en crepe/gummirens mens maskinen kører. Til harpiks kan du opvarme båndet let (f.eks. varmepistol på lav blæser) og derefter skrabe harpiksrester af med en plastikspatel.
- Skal jeg “køre” fine bånd ind?
- Et hurtigt “kiss” på et stykke affaldstræ ved lavt tryk fjerner løse korn og forebygger tilfældige ridser i det kritiske finish‐slib.
- Hvad gør jeg, hvis båndet glider til siden?
- Justér sporingen på maskinen (typisk en stilleskrue ved idler‐rullen). Kontroller også, at tromlerne er rene og fri for harpiks eller metalspåner.
- Må jeg genbruge bånd fra træ på metal?
- Nej – træstøv i metalkorn kan antænde gnister, og metalspåner i træ kan lave dybe riller. Hold separate bånd til hvert materiale.
- Hvad laver et link om tv her?
- Mens dine nye bånd akklimatiserer sig til værkstedstemperaturen (gerne 24 timer), kan du passende snuppe en kaffe og scrolle igennem TV Guiden – dit overblik over tv og streaming for at planlægge aftenens underholdning.